1.
Hvad betyder ordet stavn?
Svar: Ordet ”stavn” er betegnelsen for ens fødeby.
2.
2.
Hvilken hovedfunktion havde stavnsbåndet og hvilke konsekvenser fik det for befolkningen på landet?
Svar: Stavnsbåndets hovedfunktion var at holde alle mænd i alderen 18-36 bundet i deres fødeby. Stavnsbåndet var til for at man var sikker på at der altid var mænd nok til hæren i de enkelte byer. I 1760 blev aldersgrænsen ændret til 4-40 år.
Derfor var det næsten umuliggjort at flytte for folkene der boede ude på landet.
3.
Hvordan misbrugte godsejerne stavnsbåndet? Giv to eksempler.
Svar: Godsejerne satte indfæstningen på fæstegårdene urimeligt højt op, fordi der var meget kamp om de ledige fæstegårde. Derudover solgte godsejerne også dyre ”pas” til karlene der havde råd til dem. Derved undgik de at blive indkaldt til militær tjeneste, og kunne samtidig rejse frit. På den måde tjente godsejerne rigtig mange penge.
4.
Hvad betød udskiftningen og udflytningen for landsbyerne og for de enkelte bondefamilier? Hvilken risiko var der fx ved at blive selvejer?
Svar: Ved udskiftningen og udflytningen blev landsbyfællesskabet brudt, og for enkelte bondefamilier betød dette at de fik mulighed for at flytte deres gård ud på egen jord. Det kaldes selveje. Der var en større risiko ved at selveje, for nu var man ene om at passe sin jord. Fx hvis ens jord blev oversvømmet var der ikke andre til at hjælpe en. Man skulle også selv høste og så. Mange ting kunne gå galt, og bønderne fik sværdt ved at få hjælp af andre.
5.
Hvad betød udskiftningen og udflytningen for husmænd?
Svar: For husmændene betød udskiftningen og udflytningen at de mistede en del rettigheder og deres sociale sikkerhedsnet. De kunne fx ikke længere lade deres dyr græsse på tidligere fællesområder, fordi det nu var privat ejet. Nu var de nød til at købe deres egen jord i dyre domme, og de var afhængige af at kunne sælge deres arbejdskraft.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar