Den franske revoluton 7-1-11

Her er svarene på dagens spørgsmål:

Den franske revolution 1789 – 7-1-11

1. Hvilke 4 overordnende punkter indeholdte den franske "menneskerettighedserklæring" fra 1789?
Stikord til de 4 punkter er: fri, magt, ytring og hus.
Fri: Alle mennesker fødes frie og med lige rettigheder, og disse rettigheder er umistelige.

Dette betød at man var fri til at gøre som man ville, og at alle i samfundet var ligestillet.

Magt: Al magt hviler hos folket.

På den måde kunne ingen enkelte personer eller grupper udøvemagt, medmindre det var blevet bestemt af folket.

Ytring: Enhver har lov til frit at tale, skrive eller trykke sine meninger.

På den måde kunne man udtale sig frit, man skulle bare holde sig inden for lovens rammer.

Hus: Ejendomsretten er hellig og ukrænkelig.

Man kunne derfor ikke får taget sin grund og ejendom, medmindre det var for samfundets bedste, men der skulle uden videre udbetales en erstatning

2.
Hvilken ideologi passer mest sammen med de 4 overordnede punkter. Socialisme, konservatisme eller liberalisme?
De fire punkter passer med ideologien for liberalisme, da de også ligger stor vægt på frihed, ligestilling i samfundet og at det er folket der deler magten.

3.
Hvilken begivenhed var afgørende for at kongen skrev under på menneskerettighedserklæringen? og hvad var baggrunden for begivenheden?

Da brødpriserne igen var steget drastisk samledes en kæmpe, vred folkemængde sig foran Paris’ rådhus for at kræve brød. Da de indså at de ikke kunne gøre noget i Paris gik de hele vejen til Versailles for at kræve brød af kongen. Der blev kongen også tvunget til at skrive under på menneskerettighedserklæringen. Folkemængden ville ikke forlade slottet uden kongen, så han og hele hans familie blev nød til at pakke deres ting og tage til Paris. Derefter var Paris centrum for alle beslutningerne.

4.

Hvilke konsekvenser fik den franske revolution for kirken i Frankrig?

Den franske revolution betød at kirken skulle til at betale skat, og at deres overflødige jord blev inddraget og solgt.

5.
Hvad er et konstitutionelt monarki, og hvordan er forholdet mellem kongen og parlamentet i et sådant monarki?
Et konstitutionelt monarki er en regeringsform hvor monarken er bundet af en forfatning, i dette tilfælde menneskerettighedserklæringen. Kongen har ingen magt over parlamentet, men skal formelt godkende lovene, og altid rette sig efter dem.