Stavnsbåndets ophævelse

Stavnsbåndets ophævelse - 26/11-10

1.

Hvad betyder ordet stavn?

Svar: Ordet ”stavn” er betegnelsen for ens fødeby.

 2.

Hvilken hovedfunktion havde stavnsbåndet og hvilke konsekvenser fik det for befolkningen på landet?

Svar: Stavnsbåndets hovedfunktion var at holde alle mænd i alderen 18-36 bundet i deres fødeby. Stavnsbåndet var til for at man var sikker på at der altid var mænd nok til hæren i de enkelte byer. I 1760 blev aldersgrænsen ændret til 4-40 år.

Derfor var det næsten umuliggjort at flytte for folkene der boede ude på landet.

3.

Hvordan misbrugte godsejerne stavnsbåndet? Giv to eksempler.

Svar: Godsejerne satte indfæstningen på fæstegårdene urimeligt højt op, fordi der var meget kamp om de ledige fæstegårde. Derudover solgte godsejerne også dyre ”pas” til karlene der havde råd til dem. Derved undgik de at blive indkaldt til militær tjeneste, og kunne samtidig rejse frit. På den måde tjente godsejerne rigtig mange penge.

4.

Hvad betød udskiftningen og udflytningen for landsbyerne og for de enkelte bondefamilier? Hvilken risiko var der fx ved at blive selvejer?

Svar: Ved udskiftningen og udflytningen blev landsbyfællesskabet brudt, og for enkelte bondefamilier betød dette at de fik mulighed for at flytte deres gård ud på egen jord. Det kaldes selveje. Der var en større risiko ved at selveje, for nu var man ene om at passe sin jord. Fx hvis ens jord blev oversvømmet var der ikke andre til at hjælpe en. Man skulle også selv høste og så. Mange ting kunne gå galt, og bønderne fik sværdt ved at få hjælp af andre.

5.

Hvad betød udskiftningen og udflytningen for husmænd?

Svar: For husmændene betød udskiftningen og udflytningen at de mistede en del rettigheder og deres sociale sikkerhedsnet. De kunne fx ikke længere lade deres dyr græsse på tidligere fællesområder, fordi det nu var privat ejet. Nu var de nød til at købe deres egen jord i dyre domme, og de var afhængige af at kunne sælge deres arbejdskraft.

Landbosamfundet i 1700-tallet (svar 2)

Af Sara M. Rathje Møller & Kristine U. Lund

 
Dagens blog skal indeholde:
1. Et fæstebrev hvor I opdigter en realistisk situation for hvilke "aftaler" der kunne være i et sådan brev.
2. Beskriv hvordan stridigheder i en landsby blev løst i 1700 tallet
3. Hvilke problemer kom landbruget i den første halvdel af 1700 tallet og hvilke konsekvenser fik det for bønderne?
4. Kopier billedet ind og beskriv hvad du kan se på det.

Svar:

1.

Jeg, Johan Ludvig giver hermed en af mine gårde i fæste til Mads Pedersen.

De skal være lydig over for mine ordrer, vedligeholde den tilhørende gård, og yde hoveriarbejde, hvor de og dine deres folk selv skal medbringe de nødvendige redskaber. De får tildelt gård nr. 7, og den tilhørende jord omkring gården. Jeg forbeholder mig retten til at inddrage den givende jord, på ethvert tidspunkt.

Ved indgåelsen af fæstet skal de betale mig én hest, ét får og to grise. Derudover skal de årligt betale mig ¼ af årets høst, og tre af dine mælkekvæg.

Du er også forpligtet til at møde op på min gård for at hjælpe med den store årlige høst. Jeg vil også gøre Dem opmærksom på at hvis det skulle være nødvendigt, kan jeg uden forbehold udpege enten Dem eller nogle af deres folk til soldater, i Kongens tjeneste.

Johan Ludvig

2.

Stridigheder i en landsby blev løst af dets bystævne. Bystævnet bestod kun af bønder (mændene) og en oldermand, der var leder af stævnet som bønderne i byen havde valgt. Bystævnet kunne udele bøder, hvis de fandt det passende. Hvis nogle af byens beboere var i strid, kunne bystævnet løse konflikten, og evt. uddele en bøde til den ene af bønderne.  Stævnet blev der bl.a. diskuteret hvad der skulle laves/bygges i byen, og hvem der skulle hjælpe med til det.

3.

Det danske landbrug kom i store økonomiske problemer i 1700 tallet, og det påvirkede både godsejere såvel som bønder. Det blev derfor svært for fæstebønderne at skabe overskud, når de både skulle betale landgilde, udføre hoveri og betale skat. Specielt steder hvor jorden var sværd at dyrke, var det rigtig svært for bønderne. De steder var det meget svært for godsejerne at få fæstet deres gårde, derfor lå mange gårde hen som ødegårde.

 

4.

Vi kan se en masse tynde, måske syge, kør. Vi se en let krumrygget gammel mand der står på et dige. Derud over er der 2 andre mænd der går rundt i mellem køerne, og jager med dem. Det er måske kohyrder (eller hvad det nu hedder?). I baggrunden er der en gammel

Sara & Kristine historie lektier :D

Sara og Kristine)

Her kommer svarene på landbosamfundet i 1700-tallet:

Spørgsmål:

1. Lav en opstilling over befolkningsfordelingen i det danske samfund - land/by.

2. Lav eller beskriv hierakiet for det danske samfund i 1700 tallet.

3. Beskriv af hvem godserne og dets jorde blev dyrket i 1700 tallet.

4. Beskriv godsejernes position i samfundet i 1700 tallet.

Svar:

1. I 1700-tallet var der ca. 80% ud af ca. 900.000 indbyggere, der boede på landet, da det var det var det største og et af de vigtigste erhverv. De resterende 20% boede i byen. De var meget afhængige af landbruet.

2. Hierakiet for det danske samfund i 1700-tallet var:

-Kongen og kirken var de mægtigste af alle, og det var dem der bestemte alt.

-Derefter var der adelen, som var en af de finere befolkningsgrupper.

-Af alle landboerne var det godsejerne, der ejede det meste af jorden og gårdene.

-Bønderne ejede ikke deres egen gård. Derfor betalede de fx med dyr, korn og andre ting.

-Der var mange husmænd i slutningen af 1700-tallet – de udgjorde omkring 90.000 familier. De boede til leje i huse, som var ejet af godsejerne, og de havde lidt jord og få dyr. De arbejdede for godsejerne og bønderne.

-Børnene var fx tjenestefolkene, der arbejdede. De kom tidligt ud og tjene (8-10 år).

-Den dårligste befolkningsgruppe var de syge, gamle, forældreløse og arbejdsløse.

3. Godsernes jorde blev dyrket af fæstebønderne. Fæstebønder var bønder, der "lejede" godsejerens jord og betalte en del af høsten eller dyrene. Fæstebøndere og godsejerne indgik en aftale, som blev skrevet ned i et fæstebrev. Godsejerne bestemte alt, hvad de skulle foretage sig, for det var hans jord - fx hvor meget hoveriarbejde bonden skulle levere, og hvis godsejeren ikke var tilfreds, kunne han udskifte bonden med en anden eller bruge straffemetoder.

4. Godsejernes position i 1700-tallet var at udføre opgaver for staten fx indkassere skatter fra bønder og at udskrive soldater - de udskrev bøndernes tjenestekarle. I gammel tid var kongen afhængig af godsejerne til at udføre opgaver for staten. Godsejerne skulle ikke betale skat eller være soldater.