Landbosamfundet i 1700-tallet (svar 2)

Af Sara M. Rathje Møller & Kristine U. Lund

 
Dagens blog skal indeholde:
1. Et fæstebrev hvor I opdigter en realistisk situation for hvilke "aftaler" der kunne være i et sådan brev.
2. Beskriv hvordan stridigheder i en landsby blev løst i 1700 tallet
3. Hvilke problemer kom landbruget i den første halvdel af 1700 tallet og hvilke konsekvenser fik det for bønderne?
4. Kopier billedet ind og beskriv hvad du kan se på det.

Svar:

1.

Jeg, Johan Ludvig giver hermed en af mine gårde i fæste til Mads Pedersen.

De skal være lydig over for mine ordrer, vedligeholde den tilhørende gård, og yde hoveriarbejde, hvor de og dine deres folk selv skal medbringe de nødvendige redskaber. De får tildelt gård nr. 7, og den tilhørende jord omkring gården. Jeg forbeholder mig retten til at inddrage den givende jord, på ethvert tidspunkt.

Ved indgåelsen af fæstet skal de betale mig én hest, ét får og to grise. Derudover skal de årligt betale mig ¼ af årets høst, og tre af dine mælkekvæg.

Du er også forpligtet til at møde op på min gård for at hjælpe med den store årlige høst. Jeg vil også gøre Dem opmærksom på at hvis det skulle være nødvendigt, kan jeg uden forbehold udpege enten Dem eller nogle af deres folk til soldater, i Kongens tjeneste.

Johan Ludvig

2.

Stridigheder i en landsby blev løst af dets bystævne. Bystævnet bestod kun af bønder (mændene) og en oldermand, der var leder af stævnet som bønderne i byen havde valgt. Bystævnet kunne udele bøder, hvis de fandt det passende. Hvis nogle af byens beboere var i strid, kunne bystævnet løse konflikten, og evt. uddele en bøde til den ene af bønderne.  Stævnet blev der bl.a. diskuteret hvad der skulle laves/bygges i byen, og hvem der skulle hjælpe med til det.

3.

Det danske landbrug kom i store økonomiske problemer i 1700 tallet, og det påvirkede både godsejere såvel som bønder. Det blev derfor svært for fæstebønderne at skabe overskud, når de både skulle betale landgilde, udføre hoveri og betale skat. Specielt steder hvor jorden var sværd at dyrke, var det rigtig svært for bønderne. De steder var det meget svært for godsejerne at få fæstet deres gårde, derfor lå mange gårde hen som ødegårde.

 

4.

Vi kan se en masse tynde, måske syge, kør. Vi se en let krumrygget gammel mand der står på et dige. Derud over er der 2 andre mænd der går rundt i mellem køerne, og jager med dem. Det er måske kohyrder (eller hvad det nu hedder?). I baggrunden er der en gammel